Tadsjikistan

Nogle kvinder i Tadsjikistan er ofre for vold i hjemmet, har været prostituerede eller solgt som sex-slaver i udlandet. Danish Relief and Development sikrer, at disse kvinder kan komme på krisecenter, få sjælesorg og ikke mindst jobtræning, så de kan blive selvforsørgende. Kvinderne kan således få kokkekurser, kurser i syning og smykkeproduktion.

I projektet skabes en række arbejdspladser, bl.a. i en café.

Tadsjikerne er et persisk folkeslag og landet ligger hvor Silkevejen lå. Landet er bjergrigt og ifølge legenden har Alexander den Store besøgt søen, Iskanderkul, som derfor er opkaldt efter ham.